Konstatering af det registrerede skel i dansk landinspektørpraksis

Indledning

I Danmark skal eksisterende skel fastlægges med udgangspunkt i matriklens oplysninger jf. LBK nr. 53 af 17/01/2024, Udstykningslovens (UL) §34. Det betyder, at fastlæggelse af et eksisterende skel – eller placering af nye skels møde med eksisterende skel – forudsætter, at den praktiserende landinspektør finder matriklens oplysninger om skellet. I BEK nr. 568 af 30/05/2024, Bekendtgørelse om matrikulære arbejder (BMA) § 4 omtales “matriklens oplysninger” som “det registrerede skel”, og det præciseres, at det registrerede er skellets placering – i hvert fald når det registrerede stemmer overens med de fysiske forhold.

Den registrerede ejendomsgrænse er en stor del af den danske matrikulære historie, og i dag er det stadig nødvendigt at have viden om, hvordan det registrerede skel håndteres for at sikre en korrekt konstatering af det retlige skel. Med den teknologiske udvikling er GNSS blevet en normal målemetode ved skelfastlæggelse, og det har medført, at det forhenværende behov for at tilknytte skelmålingen til et fikspunktsnet (MV-fikspunkter) er væk. Skiftet i metode til at koble koordinater til et landsdækkende GNSS-referencesystem har med tiden medført, at der ikke skal angives fikspunktreference til matrikulære målinger. Fikspunktsnettet har fra naturen af sin fremstilling netspændinger (Ramhøj, 1998, s. 51-53), og som følge heraf har ældre måloplysninger tilknyttet fikspunktnettet også netspændinger i de opgivne koordinater. Dette giver en systematisk “fejl” på målingernes absolutte koordinater, men påvirker ikke målingens interne nøjagtighed.

Der differentieres derfor mellem en relativ og absolut nøjagtighed på måloplysninger. Ved relativt fastlagte måloplysninger er målene og dermed den interne nøjagtighed høj, men der kræves transformation over mål til kendte punkter i marken for at beregne placeringen af det registrerede skel. Her er den absolutte fastlagte måloplysning direkte anvendelig, da den er fastlagt med en høj nøjagtighed i forhold til det nationale GNSS-bestemte referencenet.

De gamle måleblades møde med nye GNSS-målinger uden netspændinger har bragt netspændingerne frem i dagens lys og ændret håndteringen af de registrerede oplysninger i skelfastlæggelse. Udviklingen har også gjort, at tilgængeligheden af måloplysninger er langt større, og i princippet er alle oplysninger tilgængelige i Matrikulære Arkivalier Online (MAO)¹. Sideløbende hermed har håndtering af måloplysninger i CAD-software også undergået udvikling.

Den uundgåelige teknologiske og samfundsmæssige udvikling gør, at feltet for bestemmelse af ejendomsgrænser flytter sig. Når feltet udvikler sig, risikerer det at gøre det svært for “ikkeprofessionelle”, som skal forholde sig til ejendomsgrænser, at finde ud af, hvad der egentlig omtales, når ejendomsgrænser fastlægges (Grant et al., 2020, s. 2-3). Af det, som jf. UL §11 findes i matriklen til at beskrive ejendomsgrænserne, er det kun matrikelkortet, som offentligheden har fuld adgang til. Udviklingen har gjort det mulig at vise matrikelkortet med et ortofoto som baggrund; hvilket giver grundejeren et billede af sin grund sammen med den digitale skelafmærkningen. Matrikelkortet er dog ikke det registrerede skel, hvilket giver yderligere risiko for misforståelser.

Den ældre litteratur (Pedersen V.E., 1966; Ramhøj, 1992; Ramhøj, 1998 & Ramhøj, 2004) giver en god rettesnor for udførelsen af det matrikulære arbejde, men er udarbejdet, før arbejdet i højere grad er blevet digitaliseret. Matrikelmyndigheden, Geodatastyrelsens (GST), har udgivet en vejledning i håndteringen af skelfastlæggelse, som findes i VEJ nr. 46 af 18/04/2001, Vejledning om matrikulære arbejder (VMA) fra 2001, og den gradvise opdatering af VMA, der er startet i 2023 (GST, 2025). Her tages primært hånd om erklæringer og inddragelse af berørte parter samt formodningsregler ved håndtering af labile skel og skel mod havterritoriet. Der er også fra Geodatastyrelsen VEJ nr. 9892 af 26/08/2008, Vejledning om matrikelkortet og dets ajourføring (VMDA), hvor det kort beskrives, at der anvendes konform transformation uden målestoksændring til at få indlagt mål fra måloplysninger i matrikelkortet. Der findes ikke nyere litteratur, der beskriver arbejdets håndtering af det registrerede skel.

Det er ud fra dette kendt, hvordan man teoretisk “gør” – eller mere korrekt: hvordan man “gjorde” – da de nuværende beskrivelser er over 20 år gamle. Vi ved også, at brugen af GNSS og digitaliseringen generelt har medført, at det har udviklet sig siden. Håndteringen af netspændinger i gamle målinger er et kendt nyt trin i arbejdet. Vi ved til gengæld ikke, hvordan praksis er i dag, og heller ikke hvordan praksis konkret er i håndtering af nævnte netspændinger og fejl knyttet til måloplysninger. Det er målet at undersøge dette med denne artikel.

At fastlægge skellet og udføre matrikulære ændringer er en del af det arbejde, som kun beskikkede privatpraktiserende landinspektører må udføre jf. UL §13. Det arbejde, som udføres omkring skellet, er en del af rygraden for landinspektørbranchen som profession, og ud fra den minimale forskning og ændring i lovgivningen udvikler feltet sig udelukkende gennem kendelser fra landinspektørnævnet. Det er med andre ord central viden at have og formidle til branchen, såvel for nye som erfarne landinspektører.

I Danmark sker fastlæggelse af eksisterende skel kort fortalt, jf. BMA § 4, ved først at finde det eller de måleblade, som beskriver det registrerede skel, hvorefter det skal vurderes, om der skal transformeres fra et lokalt koordinatsystem, eller et koordinatsystem behæftet med netspændinger, til det GNSS-bestemte referencesystem. Hvis der skal transformeres, gøres det for at fjerne netspændingerne, og gennem dette trin skal landinspektøren vurdere i forhold til grundlaget, som transformationen udføres efter. Både i forhold til det registrerede skel og forhold til det, som kan genfindes i marken fra de anvendte måloplysninger. Vurderingen og håndteringen af de fejl, som knytter sig til henholdsvis netspændinger, registrering og opmåling, er ikke beskrevet, men er en kerneopgave i at lave en konstatering af det registrerede skel.

Sideløbende undersøges de fysiske forhold, såsom hæk eller hegn, der beskriver brugsgrænsen. Det er først efter en korrekt konstatering af det registrerede skels placering muligt for landinspektøren, at det registrerede kan sammenholdes med den fysiske grænse, og der kan udføres et skøn af, hvorvidt der er overensstemmelse.

Er der overensstemmelse, fastholdes det registrerede skel. Er der tvivl eller uoverensstemmelse, er der – ud over den naturlige kontakt med grundejerne – pligt til at høre grundejerne, jf. BMA §4, stk. 2. Vurderingen af overensstemmelse er beskrevet som indeholdende mange erfaringsbaserede vurderinger uden en vejledning at gå efter (Nielsen & Christensen, 2024, s. 243-244, 248). Det er i vurderingen af overensstemmelse mellem den registrerede og den fysiske grænse, at fastlæggelsen af den retlige ejendomsgrænse sker. Samtidig har vi også en digital grænse (matrikelkortet), som ikke umiddelbart er en del af skelfastlæggelsen, men findes og er synlig for borgeren. Denne sum af oplysning i forhold til skelfastlæggelse er beskrevet i “The Cadastral Triangular Model”, som kan ses på figur 1. Denne model er en analyseramme, der kan anvendes til at analysere processen for skelfastlæggelse i et matrikulært system og kan bruges som grundlag for en sammenligning med andre systemer (Grant et al., 2020, s. 5). Det danske system har med modellens terminologi et afsæt i den dokumenterede grænse (blå) i samspil med den fysiske grænse (gul), men med fravær af den digitale (grøn). For borgerne i det danske system er den synlige del af dette system den digitale (grøn) og den fysiske (gul). I denne artikel undersøges, hvordan den dokumenterede grænse (blå) håndteres. Artiklen er et led i en større undersøgelse, hvor de øvrige elementer undersøges.

Figur 1.

I denne artikel analyseres det, om der ud fra interview med privatpraktiserende landinspektører er en generel fremgangsmåde til konstatering af, hvordan skønsopgaven ved konstatering af den korrekte placering for det registrerede skel bestemmes i praksis, samt hvordan måloplysninger håndteres ved indsamling, transformation og vurdering som en samlet proces. Det undersøges også, hvordan systemet omkring praksis har tilpasset sig den teknologiske og samfundsmæssige udvikling.

Først præsenteres metode og dataindsamling, hvorefter interviewene bliver analyseret. Resultaterne fremstilles, så det nogenlunde følger overvejelserne i skabelsen af det registrerede skel. Først udvælgelse af måloplysninger, og hvordan digitaliseringen og gamle arkiver stadig anvendes. Herefter først, hvordan dårlige eller en mangel på måloplysninger samt overlap af gode informationer håndteres. Derefter analyseres, hvordan informationerne sættes i system, og målebladene transformeres. Til sidst vurderes, hvorvidt der ud fra de gennemførte interviews er en ensartet praksis efterfulgt af en konklusion.

Metode og dataindsamling

En undersøgelse af praksis er grundlæggende et empirisk studie, og når den viden, der søges, ikke bare handler om, hvad landinspektørerne gjorde, men i højere grad hvorfor og hvad deres overvejelser var, vil den relevante metode være interview. For at kunne undersøge praksis må interviewpersonerne være de praktiserende landinspektører.

Når det ikke kun er, hvad landinspektørerne gør, men også hvad deres bagvedliggende tanker var, skal det under interviewene være muligt at spørge yderligere ind til og få uddybet svar til de spørgsmål, der kan opstilles generelt. Af denne grund er det valgt at udarbejde semistrukturerede ekspertinterviews for bedst at opnå en kvalitativ beskrivelse af praksis.

I udvælgelsen af interviewpersoner er det vigtigt, at den enkelte har en grundig forståelse af skelfastlæggelsesprocessen og praksis. Derfor tager udvælgelsen udgangspunkt i, at den enkelte skal have beskikkelse og flere års erfaring. For at øge generaliserbarheden skal de indsamlede data også have en bred dækning, både geografisk og på tværs af de praktiserende landinspektørfirmaer. Der prioriteres derfor at udvælge en varieret interviewgruppe, geografisk og firmamæssigt fordelt. Ud fra dette er der gennemført interview med 16 praktiserende landinspektører. Her er der generelt udvalgt erfarne landinspektører, og de har i gennemsnit 23,4 års erfaring. Geografisk er de fordelt med 2-4 landinspektører i hver af de 5 danske regioner og fra 10 forskellige firmaer. De 3 største landinspektørfirmaer efter antal af ansatte er hver repræsenteret med 2-3 landinspektører for at kunne undersøge, om eventuelle interne administrationspraksisser var tydelige, hvilket ikke var tilfældet. Samlet anses mængden og variationen at kunne beskrive den generelle praksis.

Interviewene er anonymiseret af hensyn til beskyttelse af de personer, der indgår i undersøgelsen. De enkelte interview er behandlet ved først at lave en grov transskription. Ud fra denne er der udarbejdet individuelle referater af samtalerne, som er blevet godkendt af de deltagende. For at der gennem artiklen vil kunne differentieres mellem de enkelte, henvises der til dem som “lsp 1” – “lsp 16” uden fastlagt betydning af nummereringen for at kunne opretholde anonymiteten.

Da denne artikel indgår i et større studie, er der ved de enkelte interviews blevet stillet spørgsmål til andre emner end det registrerede skel.

Det følgende analysearbejde vil samle de kvalitative svar fra interviewene og uddrage den generelle proces for skønsopgaven. Analysen er opstillet efter processen, som følges ved skabelsen af det registrerede skel.

Indsamling og udvælgelse af måloplysninger

Når udgangspunktet for skelfastlæggelse er det registrerede skel, vil første skridt være at indsamle og udvælge de registrerede oplysninger. Oplysningerne, der indgår i matriklen, er jf. UL §11 et register, matrikelkortet og tilhørende måloplysninger. Det registrerede skel er i dag som udgangspunkt måloplysningerne.

Arbejdet med at samle det registrerede skel har før i tiden udelukkende taget udgangspunkt i de analoge måloplysninger delvis i form af matrikelkort og den interne måldokumentation, som landinspektøren lavede ud fra sit arbejde i marken (Ramhøj, 1998, s. 71). Her var tilgængeligheden af måloplysninger begrænset til tidligere målinger lavet af det enkelte kontor, samt hvad der kunne hentes fra matrikelmyndighedens analoge arkiv (Ramhøj, 1998, s. 72).

I modsætning til før i tiden, hvor det kan antages, at udgangspunktet var en forespørgsel til matrikelmyndigheden samt yderligere måloplysninger fra det lokale arkiv på kontoret, er det i dag en stor del af landinspektørens opgave at finde måleblade, som vedrører skellet, digitalt hos matrikelmyndigheden. Der blev understreget som vigtigt af de interviewede, og at: “Starter man ikke rigtigt i MAO og får hentet nok, så ender man med at komme til kort” (lsp 7). Den bagvedliggende pointe er, at alle tilhørende måloplysninger bør findes, og man ikke skal stoppe ved de første måleblade vedrørende skellet.

Interviewpersonerne beskrev generelt, at det vigtigt at være kritisk over for den visuelle søgning, hvor der “bare” klikkes på ejendommen i et oversigtskort, og være sikker på at indsamle alle relevante måloplysninger. Startpunktet for søgningen er oplysningerne registreret på den eller de gældende matrikelnumre, der indgår i skelfastlæggelsen, og åbne den digitale journal for at se de registrerede målblade. Her bliver det dog understreget af flere, at MAO er et ufuldstændigt arkiv, og måleblade derfor ofte kan være registreret forkert.

Når man søger i MAO efter måleblade, er det ikke givet, at man finder de måloplysninger, som er knyttet til det valgte matrikelnummer. Det er ikke altid, at en MAO-søgning giver det komplette billede, og så bliver man nødt til at brede det lidt ud. (lsp 11)

Interviewene peger på, at søgningen derfor med fordel kan udvides, alt efter hvor måloplysningen kunne være blevet registreret. Som udgangspunkt vil søgningen starte ved omkringliggende ejendomme og derefter matrikelnumre, som før har været en del af ejendommen. For at finde ud af dette undersøges udviklingen af ejendomsstrukturen på historiske matrikelkort. Derudover kan den digitale journal gennemsøges for at finde frem til, hvilke andre ejendomme de relevante måleblade kunne være registreret ved. Det påpeges også, at der også er mulighed for, at landinspektører kan henvende sig til matrikelmyndigheden for at afklare, om der findes flere måleblade. Generelt anvendes sidstnævnte kun af landinspektører ved skelforretninger. Muligheden beskrives som: “Ved skelforretninger spørger vi altid Geodatastyrelsen (matrikelmyndigheden), om de har flere måloplysninger liggende, for at være helt sikre” (lsp 15), hvorfor det kan ses som en sikring for at have alle de tilgængelige informationer.

Der er ikke en fast definition på, hvad der kan bidrage som måloplysninger til at oplyse om skellets placering. Der er blandt de interviewede enighed om, at der primært tages udgangspunkt i måloplysningerne bestående af målebladene, der findes i MAO og i Rigsarkivet. Derudover er der de historiske matrikelkort, når der ikke er måleblade. Derudover brugte de fleste af de interviewede i større eller mindre grad, hvad der kan identificeres som supplerende oplysninger i form af gamle målebøger og mål fra byggesagsbehandling. Her var der blandt størstedelen af de interviewede en stor tiltro til de gamle målebøger fra eget arkiv, f.eks. henvistes der til, at “De gamle målebøger, som kun er lokalt tilgængelige, har ofte mere information om en opmåling, end der måske er medtaget på det officielle måleblad” (lsp 3). Her henvistes der til målebøgerne som de oprindelige mål, før de er overført til det registrerede måleblad. Mange landinspektørkontorer har historiske arkiver over matrikulære sager og opmålinger, som er lavet i området, hvor de har fungeret.

På trods af at målebøgerne er baggrunden for det udfærdigede og registrerede måleblad, kan der i sin tid være undladt mål på målebladet. Dette er et levn af en gammel praksis, som har været med til at holde konkurrenter ude af et område, eller sikre sig ekstra indtjening. Dette rejser også problemstillingen, at “… her mener nogle, at fordi de er ikke officielle og tilgængelige gennem GST (matrikelmyndigheden), så må de ikke bruges” (lsp 2). Denne kommentar har Landinspektørnævnet også udtalt sig om i sag nr. 311-00018, hvor de fastlægger, at måloplysninger fra landinspektørfirmaers arkiv ikke kan indgå som oplysninger beskrevet i BMA §4, men kun som en del af et større grundlag for landinspektørens beslutning om skellets beliggenhed. Konsekvensen af dette er todelt. De landinspektørkontorer, som har et historisk arkiv, kan dermed finde de oprindelige mål og dermed få ekstra information, der kan bidrage til at sikre en korrekt skelfastlæggelse, men også, at der kan findes relevante oplysninger, der er utilgængelige for nogle.

Selvom det i lovgivningen er forsøgt at opstille et kort og præcist udgangspunkt for at udføre skelfastlæggelse, er kassen, der definerer det registrerede skel, egentlig ikke så veldefineret, som det måske kunne ønskes. Den specificering, den enkelte landinspektør laver ved anvendelsen af, ofte nødvendigt, støttemateriale, gør, at det, som skal skabe grundlaget i det danske matrikulære hierarki, kunne efterspørge større klarhed eller transparens.

Skiftet til, at der i dag er et digitalt arkiv, der som udgangspunkt har indskannede måloplysninger tilbage til 1906, gør, at arbejdsgangen har ændret sig. Måloplysninger på ejendomme kan hurtigere findes for et større område. Informationen kan også håndteres samlet i CAD. Mængden af information, der kan samles og anvendes som grundlag for skelfastlæggelse, gør, at der ofte skal sorteres, og der skal vælges, hvad der kan og skal anvendes. I denne vurdering indgår, om det er nødvendigt at lede efter ældre eller manglende måloplysninger i Rigsarkivet. For at skabe et samlet billede af det registrerede skel i det område, hvor skellet skal fastlægges, var der bred enighed blandt de interviewede landinspektører om, at identificering af relevante måloplysninger og en efterfølgende kvalitetsvurdering var det mest vigtige.

Håndtering af dårlige måloplysninger eller mangel på måloplysninger

I de tilfælde, hvor der udelukkende er dårlige måloplysninger eller mangler måloplysninger, er tilgangen lidt anderledes i forhold til at etablere et samlet billede af det registrerede skel i det område, hvor skellet ønskes skellet fastlagt. Skellet skal jo fastlægges, og derfor vil det materiale, som er til rådighed blive vurderet og brugt bedst muligt.

Sammensætning af overlappende gode måloplysninger

Er det derimod tilfældet, at der er en stor mængde måloplysninger, men de på et eller flere punkter ikke er overensstemmende, vil situationen være en anden. Det registrerede skel kan da ende med at være placeret forskelligt, alt efter hvilken side af skellet der beregnes fra, og hvilke måloplysninger der findes mest pålidelige.

Transformation af måleblade

Måloplysninger kan som sådan falde i tre kategorier;

Figur 2.

Er det tilfældet, at skellet er beskrevet af måloplysninger, der ikke i forvejen er tilknyttet referencenettet ved GNSS (1 & 2), er de som udgangspunkt ikke direkte anvendelige, og det er nødvendigt at udføre en transformation. Her flyttes koordinaterne over kendte punkter for at fastlægge deres absolutte koordinater i referencenettet (Nielsen & Christensen, 2024, s. 245-247). En oversigt kan ses på figur 3.

Er praksis ensartet?

I (Nielsen & Christensen, 2024) blev der sat spørgsmålstegn ved, om praksis er ensartet. Det var blandt andet på baggrund af en norsk tese (Mjøs, 2016) om, at der blandt andet på grund af manglende autorisationskrav i Norge var et problem i Norge.

På baggrund af interviewene og analyserne ovenfor virker det, som om der er stor ensformighed på tværs af branchen. De interviewede henviser også til afgørelser fra Landinspektørnævnet og domstolene, når de fortæller, hvilket kunne tyde på, at dette fungerer som en fælles litteratur eller efteruddannelse. Nøjagtighedskravene synes at have en tydelig opdeling mellem by og land, men det er ikke udtryk for uens praksis, men derimod at arbejdet er forskelligt i de to situationer. Der er ikke indikationer på, at praksis på landet er uens – og heller ikke i byen.

Alle de interviewede indikerer, at der synes at være en underliggende tendens i branchen til, at man er tidspresset ved udførelsen af skelfastlæggelse. Det økonomiske pres, der skyldes, at virksomhederne konkurrerer indbyrdes, gør, at der er stor mistanke til hinanden, i forhold til om arbejdet udføres efter den standard, som der bør arbejdes ud fra.

“I gamle dage var der ikke samme konkurrence, da man havde et nærmere bestemt område. Der havde man bedre tid til at lave den rigtige vurdering. I dag er ting i udbud, og når man skal konkurrere på tiden, så bliver det lidt for hurtigt nogle gange, i forhold til hvad det kræver og er værd” (lsp 6).

Interviewene synes i øvrigt ikke at pege på, at der er et problem, i forhold til hvordan de fastlægger skel. Spørgsmålet er, om de fejl, landinspektøren ser på måleblade, skyldes menneskelige fejl eller bedre udstyr og software, der gør, at selv små fejl tydeligt kan bestemmes ved arbejdet med skelfastlæggelse. Skyldes det menneskelige fejl, vil den erfaring, der kommer med lokal viden, muligvis give nuværende landinspektører mulighed for at bestemme, hvilke landinspektører man ikke kan sætte sin lid til: “Der er også noget lokalkendskab til, hvem der har lavet kortene, at man ved, om det er noget, der er i orden” (lsp 13). Det kan også udtrykkes sådan, at hvis tidspres var et generelt problem, burde det komme til udtryk som en systematisk fejl, som ingen af de interviewede pegede på at have set.

Konklusion

Der er undersøgt, hvordan det registrerede skel bestemmes i praksis gennem 16 landsdækkende ekspertinterviews med praktiserende landinspektører. Bestemmelsen af det registrerede skel er i dag skiftet til at være meget digitalt, og en stor mængde information fra flere ejendomme kan samles i CAD. Herudover har transformation samt en kvalitetsvurdering af grundlaget i denne sammenhæng fået stor betydning for den endelige fastlæggelse af skellet. Ved vurdering af måloplysninger er udgangspunktet, at der ses på måloplysningernes alder og målemetode som det primære parameter i vurdering af kvalitet, vurderet i sammenhæng med viden om særlige lokale forhold. Her vil det nyeste mål oftest være det, som sættes højest i kvalitet, da målemetoderne generelt er blevet bedre, og fordi det vil være det gældende mål for skellet. Det historiske matrikelkort kan anvendes som grundlag ved mangel på måloplysninger med det digitale matrikelkort som en genvej, hvis det vides, at kvaliteten er i orden i området. Er der stor tvivl pålagt ved skabelsen af det registrerede skel, er den generelle fremgangsmåde at vælge det, som stemmer bedst overens med de fysiske forhold. Det kan derfor siges, at der ud fra The Cadastral Triangular Model er et skift i hierarkiet fra det registrerede skel til den fysiske grænse, hvis det i den konkrete situation vurderes, at det registrerede skel er af dårlig kvalitet.

Ved transformationen sættes den gode geometri højt, og hvis det skal frasorteres punkter, prioriteres de punkter, som er i nærheden af skellet, eller som kan være med til at beskrive skellets orientering. Skal punkter, der anvendes til at transformere over prioriteres, vil de vurderes efter pålidelighed, definitionssikkerhed og målsikkerhed. God kvalitet for transformation i byen forventer en middelfejl på transformationen mellem 2 cm og 10 cm. Her er det oftere tilfældet, at der ikke er så meget rum til at vurdere. Er der dårlig kvalitet eller mangel på måloplysninger, hvilket tit fremkommer på landet, gør det, at fremgangsmåden ændres. Ud fra måloplysningerne bliver der forventet en middelfejl på transformationen mellem 10 cm og 20 cm.