Leder

Velkommen til første nummer af Nordisk Politiforskning 2018! Artiklerne i dette nummer spænder meget bredt og afspejler mangfoldigheden i den nordiske forskning inden for politiet – fra det konkrete til det symbolske.

Mia Hartmann, Nadja Hestehave, Lotte Høgh og Kira Rønn argumenterer i deres artikel for, hvad de kalder ”embedded police research”. Artiklen er et indlæg i debatten om, hvordan forskere og politi skal forholde sig til hinanden. Hvor andre har argumenteret for, at der kræves en vis afstand, hvis ikke politiforskningen skal blive alt for instrumentel (og dermed miste evnen til at forholde sig kritisk til politiet), mener forfatterne modsat, at forskere, som er tilknyttet politiet, har bedre muligheder for at lave ”kritisk konstruktiv” forskning. Dels fordi sådanne forskere vil have lettere ved at få adgang til information, dels fordi resultaterne lettere vil kunne komme i spil i organisationen.

Lars Mikkelsens artikel drejer sig om et væsentligt spørgsmål for politiet – og særlig uddannelsen af nye politifolk: hvad motiverer de nye politiaspiranter, og ændrer motivationsfaktorerne betydning gennem uddannelsen? På baggrund af en række fokusgruppeinterviews med politiaspiranter i henholdsvis starten og slutningen på deres uddannelse viser artiklen, at det konkrete, handlingsprægede politiarbejde står i høj kurs hos de nystartede, men også at denne handlingsorientering hos de mere erfarne suppleres af en interesse i, hvad artiklen kalder ”abstrakte” indsatser: mere komplekse (efterforsknings-)opgaver, der strækker sig over længere tid og kræver analytisk fordybelse.

Goran Basic beskriver i sin artikel, hvordan ideen om ”den kriminelle russer” skabes og vedligeholdes blandt politi og grænsevagter i den baltiske region. Basic analyserer ideen om truslen fra Rusland i form af kriminalitet, spionvirksomhed eller ligefrem invasion som eksempler på moralsk panik, og han mener, at opretholdelsen af dette fjendebillede blandt andet medvirker til at styrke grænsevagternes selvopfattelse som dem, der beskytter og bevarer det eksisterende.

Martin Boldt har undersøgt effekten af en ny form for struktureret gerningsstedsregistrering. Gennem et pilotstudie, hvor traditionel tekstbaseret registrering og den strukturerede registrering sammenlignes viser han, at den strukturerede registrering dels øger antallet af oplysninger, der registreres, dels reducerer den tid, det tager at registrere oplysningerne. Samlet set peger studiet altså i retning af, at den strukturerede model har en mulig effektiviseringsgevinst.

Det næste nummer af Nordisk Politiforskning, nr. 2, 2018, er et særnummer, som er dedikeret til en diskussion af forskningsmetoder inden for politiforskningen, mens nr. 1, 2019 igen er åbent for alle former for artikler inden for området. Redaktionen vil gerne takke for de mange interessante artikelforslag, vi modtager – det er glædeligt at se, at der er interesse for tidsskriftet.