Leder

Velkommen til det første nummer af Nordisk Politiforskning i 2017. Jeg vil gerne begynde med at takke for den store interesse, der er for at publicere i tidsskriftet. Vi modtager mange – og mangeartede – bidrag, hvilket afspejler den store bredde, der er i den nordiske politiforskning. Vi er i redaktionen af den opfattelse, at netop bredde, såvel empirisk som teoretisk og analytisk, er en væsentlig kvalitet, når det gælder forskning i politiet, og vi er derfor åbne over for mange forskellige tilgange til emnet. Dette afspejler sig også i dette nummer, hvor vi bringer artikler om så forskellige emner som pålideligheden af risikovurderingsværktøjer, effekter af kontakt med politiet, politiuddannelse i teori og praksis samt politiets syn på brug af magtmidler og særligt peberspray.

Klara Svalin har undersøgt, hvor stor overensstemmelse der er mellem risikovurderinger foretaget af forskellige personer, når de anvender de to forskellige risikovurderingsværktøjer, som bruges i svensk politi. Hun finder, at der er god overensstemmelse på nogle områder, mens særligt vurderingen af ofrets risikoprofil i et af værktøjerne svinger meget.

Gunnar Thomassens artikel viser på baggrund af norske surveydata, at såvel politi-initieret som egeninitieret kontakt mellem politi og borgere er korreleret med tillid til politiet. Den politiinitierede kontakt har særligt sammenhæng med opfattelsen af processuel retfærdighed, mens den egeninitierede kontakt er forbundet med oplevelsen af politiets effektivitet.

To artikler drejer sig om forskellige spørgsmål i forbindelse med politiets uddannelse: Myllylä, Hakala og Myllelä viser, at undervisere på den finske politiuddannelse opfatter forskning og udvikling som en integreret del af deres arbejde. Der er ganske vist forskel på opfattelsen af vigtigheden af forskningsvinklen mellem civile og politiuddannede under-visere, men den forskningsmæssige tilgang synes at have vundet indpas. Artiklen slår til lyd for, at forskning og undervisning ikke bør ses som adskilte dele, men derimod som en integreret del af undervisernes arbejde.

Bengt Bergmans artikel drejer sig om de politifolk, der superviserer politiaspiranter i deres praktiske træning. Undersøgelsen viser blandt andet, at der hos den enkelte kan være nogen tvivl om, hvilken rolle han/hun præcis har, og at det kan være vanskeligt at forene rollen som vejleder med rollen som den, der vurderer, om aspiranten er god nok. Til gengæld synes vejledningen af aspiranterne at skabe grobund for overvejelser om politigerningen, som også påvirker deres egen professionelle udvikling.

I den sidste artikel i dette nummer anlægger Pedersen, Nielsen, Kammersgaard, Østergaard Hald og Møller en kvalitativ vinkel på spørgsmålet om politiets brug af magtmidler, særligt peberspray: Hvad tænker betjentene selv om brugen af sprayen? Hvornår er den velegnet – og hvornår ikke? Og hvordan kan det forsvares at påføre mennesker den ret alvorlige smerte, som er forbundet med brug af sprayen? Artiklen kompletterer vor viden om brugen af magtmidler fra en anden vinkel end den sædvanlige.

Hermed er blot tilbage at ønske god læselyst! Næste nummer af Nordisk Politiforskning har temaet politireformer, og der er efter redaktionens mening noget at se frem til.